Inspiration
- til forskellige lydminder.
Herunder kan du finde inspiration til forskellige lydminder.
Har du ideer til andre typer lydminder, eller en helt specifik idé til dit personlige minde, så tøv ikke med at kontakte mig og få hjælp til at forevige dit minde.
Barnets lyd
Vores børns stemmer er helt unikke og ændres hurtigt.
De fantastiske måder de griner og taler på, de ord og vendinger de bruger, de skønne grammatiske fejl de laver, som gør deres sprog til deres helt eget, men som stadig har afsæt i deres families måde at kommunikere på.
Lad dit barn fortælle sin yndlingshistorie, få en kvalitets-optagelse af jer, der sammen læser historie og taler med hinanden, få indspillet dit barns yndlingsgodnatsang eller vælg lige den type optagelse, i ønsker at have som lydminde.
Jeg har stor erfaring med at lave lydminder med børn i alle aldre, lige fra de begynder at bruge deres stemmer.
Herunder kan du høre Anna på 6 år fortælle en af sine yndlingshistorier.
Kontakt mig og fortæl om dine/jeres ønsker. – Så finder vi sammen løsningen.

Fra kun kr. 995,- inkl. optagelse og redigering af historie på op til 5 min. i studiet hos Henrik.
Historie fra udvalgt livsperiode

I dette lydminde dykker vi ned i en bestemt livsperiode.
Det kan være nogen af bedstefars sørøverhistorier, erindringer fra barndommen og ungdommen, voksenlivet eller alderdommen.
Til alle tider er der oplevelser, som har værdi for dig og dine.
Der er livsoplevelser, der præger os resten af livet og som kan indtræffe i alle aldre.
Livet er langt, når vi giver os tid til at lægge mærke til detaljerne heri. Og når vi genbesøger oplevelserne undervejs, kan det fremme forståelsen for både oplevelserne, vores valg i livet og for os selv.
Her fortæller John om nogle af de voksne i sin opvækst
Hvilken livsperiode kunne du tænke dig at fortælle om?
Fra kr. 6995,-
(Inkluderer forberedende spørgsmål og samtale, interview hos dig, redigering og rettelse)
Livshistorie
Fortæl din livshistorie fra du blev født til i dag.
Her tager vi på en rejse gennem hele dit liv og besøger udvalgte tider, oplevelser, erfaringer, udfordringer, vaner og minder.
Du er piloten, der styrer os igennem, og jeg stiller spørgsmål baseret på vores forberedelse, som hjælper med at skabe et godt og lytteværdigt minde, der sigter mod at give et livsbekræftende gensyn med store og små oplevelser, vigtige relationer, steder og tider – og muligheden for selv at præge fortællingen om hvem man er, med ens egne værdier.
Her fortæller Gudrun lidt om, hvad hun lavede efter skoletid:
Hvad har du oplevet i livet?

Fra kr. 11.995,-
(Inkluderer forberedende spørgsmål og samtale, interview hos dig på op til 5 timer, redigering og rettelse)
Livet sammen

Hvordan er det at dele livet med andre? – Ægtefæller, venner, kolleger og familie.
– Hvad betyder det at have nogen nær?
Hvilke kompromisser skal man indgå? – og er det egentligt det værd?
Her tager vi udgangspunkt i livet sammen med andre.
– Det kan være en ægtefælle eller livs-ven, hvor vi optager et lydminde med jer sammen eller hver for sig.
Det kan også være en samtale om det at høre til og bidrage i arbejds- / venskabs-/ eller familiemæssig sammenhæng.
…Eller det kan være noget helt tredje
Fra kr. 11.995,-
(Inkluderer forberedende spørgsmål og samtale, interview hos dig/jer på op til 5 timer, redigerering og rettelse)
En historie om...
Her vælger du selv en historie, du ønsker som lydminde.
Det kan eksempelvis være oplevelser, du selv har skrevet ned, som du gerne vil have hjælp til at indlæse.
Det kan også være historier, der omhandler specifikke oplevelser eller relationer.
– Effekter med affektionsværdi, smage og dufte kan være med til at spore og støtte hukommelsen og gøre fortællingen og erindringen endnu mere dynamisk og levende.
Man kan blive overrasket over, hvor mange minder der kommer til live på denne måde.
Det kan også være noget helt tredje.
Hør Hans fortælle om “Nissehulen” her:
Hvad handler din historie om?

Fra kun kr. 995,- inkl. optagelse og redigering af historie på op til 10 min. i studiet hos Henrik.
3 enkle skridt til dit lydminde
Send en mail eller ring og fortæl om dine tanker og ønsker for dit lydminde. Så lægger vi sammen en plan for forberedelse, pris og optagelse.
Igennem hele processen tager vi os sammen den tid, der er behov for til at skabe det bedst mulige lydminde.
Vi mødes på aftalt tid og sted og optager lyden til dit lydminde.
Det tager mellem 1 og 4 timer, alt efter hvilket lydminde du ønsker.
Dit lydminde bliver nu redigeret, også med stemningslyde, hvis du ønsker det.
Herefter får du et link til gennemlytning og godkendelse.
Ønsker du efter gennemlytning noget ændret, klarer vi det sammen.
Når du har godkendt og dit lydminde er skabt, får du eget link til download, samt et USB-stik med lydmindet på.
Kontakt
Giv din historie videre
Ved at dele din, dit barns eller en af dine nærmestes historie, kan du være med til at knytte bånd mellem generationer, fremme forståelsen og empatien for hinanden og hjælpe nye generationer med at træffe gode valg.
Her finder du kontaktoplysninger og -muligheder, samt mulighed for at tilmelde dig nyhedsbrevet, så du løbende kan høre om andres oplevelser med lydminder.
Lad os tales ved og sammen skabe dit eller jeres lydminde.
Tilmeld dig nyhedsbrevet her
Send en besked her
..og find kontaktoplysninger her
Telefon
Åbningstider
- Mandag — Fredag 9 – 14
- Lørdag og Søndag — Lukket